SDA’s Sjællandstræf 2018 i Osted

Søndag den 28. oktober kl. 09.30-16.00

osted fs

Dagens program:


09.30-10.00   Ankomst og kaffe


10.00-10.10   Velkomst


10.10-11.10   Svend Illum Hansen, arkæolog, Nordisk Megalit Restaurering:

Danmarks megalitgrave i forfald

Danmarks fortidsminder, især megalitgravene, er i stærkt truet forfald på grund af økonomiske nedskæringer og mangel på uddannet personale. I disse måneder er flere gravkamre blevet lukket for offentligheden på grund af fare for sammenstyrtning. Svend Illum Hansen, der igennem 35 år har restaureret og undersøgt især jættestuerne i samarbejde med et lille antal kolleger og specialister, vil fortælle om jættestuernes konstruktioner og former, hvor-dan de vedligeholdes, og hvilke resultater undersøgelserne har givet.


11.10-12.10  Flemming Kaul, seniorforsker, Nationalmuseet: 

Minihelleristninger fra Vasagård. Små sten med stor betydning 

Igennem de seneste år er der på tragtbægerkulturens samlingspladser ved Rispebjerg og Vasagård gjort forunderlige fund af minihelleristninger fra den sene tragtbægerkultur, ca. 2800 f.Kr. Der er fundet mere end 250 dekorerede sten. Mange er udsmykket med solbilleder, men en helt ny fundgruppe er på det seneste kommet til, nemlig sten med firkantede motiver. Det foreslås, at det er forenklede gengivelser af marker. Der bliver sammenlignet med sam-tidige gengivelser af marker på helleristninger fra Valcamonica i Norditalien. 


12.10-13.30  Middagspause. Den medbragte mad kan nydes i skolens kantine. Drikkevarer kan købes.


13.30-14.30  Kristoffer B. Pedersen, kulturarvschef, Museum Sydøstdanmark:

Tilbage til Holmegaard Mose

Holmegaard Mose spiller en vigtig rolle for udforskningen af ældre stenalder i Nordeuropa. Den industrielle udnyt-telse af tørven har givet os nogle af de bedste udgravede bopladser fra Maglemosekulturen, som vi kender. Og da dele af mosen blev drænet og omdannet til landbrugsjord, sørgede flere dygtige amatørarkæologer for, at vi fik kendskab til flere vigtige bopladser langs bredderne af den tidligere sø. Men hvordan ser det ud omkring Holmegaard Mose i dag? Er det stadig muligt at finde velbevarede stenalderbopladser i mosen?


14.30-15.00  Kaffepause


15.00-16.00  Severin Tobias Mortensen, arkæolog, Museum Lolland-Falster:

Betragtninger fra pløjelaget – detektorlokaliteten Øster Vandet i Thy

Medlemmer fra Thy-Mors Detektorforening har siden 2007 fundet et omfattende genstandsmateriale på markerne vest for byen Øster Vandet i Thy. Ud fra genstandsmaterialet fra yngre germansk jernalder (ca. 520-800 e.Kr.), der i Øster Vandet består af mere end 150 fund, er det muligt at påvise en lokalitet præget af handels- og håndværks-relaterede funktioner indtil et næsten fuldstændigt ophør af aktivitet mod slutningen af perioden.


16.00  Afslutning


Tilmelding

Sjællandstræffet holdes på Osted Fri- og Efterskole, Assendløsevej 1, 4320 Lejre (10 km sydvest for Roskilde). Deltagergebyret er kr. 150, hvilket inkluderer morgenkaffe m/brød og eftermiddagskaffe med kage. Tilmelding senest den 19. oktober til kassereren, David Barry, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 5956 5660. Tag gerne gæster med. Deltagergebyret betales senest den 19. oktober til foreningens bankkonto reg.nr. 1551 kontonr. 8772010 eller til MobilePay 6054 5444. Husk venligst at opgive navn og postnummer på deltageren(erne).