Arkæolog Lutz Klassen modtager den prestigefyldte Westerbypris

Pressemeddelelse   •  Maj 09, 2016 08:00 CEST

Den 12. maj får forskningsleder ved Museum Østjylland, Lutz Klassen overrakt Westerbyprisen 2016. Han modtager prisen på 100.000 kroner for sin forskning i de internationale aspekter af Danmarks stenalder.
Lutz Klassen får overrakt prisen på 100.000 kroner i Nationalmuseets festsal kl. 15:30. Samtidig modtager ph.d. Xenia Pauli Jensen og amatørarkæolog Glenn Abramsson hver et legat på 25.000 kroner.

Bestyrelsesformand for Erik Westerby-Fondet og direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen, siger om tildelingen af Westerbyprisen til Lutz Klassen:

- Med Westerbyprisen vil vi anerkende Lutz Klassens produktive virke for at internationalisere stenalderarkæologien i Danmark. Hans banebrydende udforskning af våben og smykker af kobber og andre importerede råstoffer, der kom til Norden, har kastet nyt lys over stenalderbøndernes kontakter med bondekulturer i det øvrige Europa.

Lutz Klassen er glad for den anerkendelse, som Westerbyprisen giver ham.

- Jeg er utrolig glad for at modtage Westerbyprisen, som er en stor anerkendelse af mit arbejde med at undersøge Sydskandinaviens forhold til omverdenen i stenalderen. Dette har altid fascineret mig, og her ligger starten til noget, som kendetegner alle efterfølgende perioder af nordisk forhistorie, nemlig evnen til at tiltrække ting og idéer over store afstande, siger Lutz Klassen.

Faldt for dansk arkæologi
Forskningsleder på Museum Østjylland, Lutz Klassen, er født i Osnabrück i Tyskland i 1967, men han har siden 1997 boet og arbejdet i Danmark, nærmere betegnet i Lystrup ved Aarhus.

Lutz Klassen begyndte i 1989 at studere forhistorisk arkæologi, geologi og fysisk antropologi på universitetet i Freiburg i Sydtyskland. På en sprogskole i Osnabrück havde Lutz Klassen lært sig lidt dansk, fordi han havde hørt at arkæologi i Danmark var noget særligt. Derfor valgte han altid at skrive opgaver om dansk arkæologi, og på den måde begyndte Lutz Klassen at interessere sig for de første metalfund i Sydskandinavien, som senere blev emnet for hans doktorafhandling.

Han besluttede sig for i 1992 at tage til Danmark som gæstestuderende på Aarhus Universitet. Det var Lutz Klassens første besøg i Danmark nogensinde, og han blev så glad for landet, at han vendte tilbage i 1996 via et postdoc-stipendium fra det tyske forskningsråd, og siden har han boet og arbejdet i Danmark. I en lang årrække var han tilknyttet Aarhus Universitet og Moesgård Museum, men han har siden 2013 været leder af afdeling for Forskning og Undersøgelser på Museum Østjylland.

Lutz Klassens forskningsområde er bondestenalderen, også kendt som yngre stenalder, i Sydskandinavien; vel at mærke i et europæisk perspektiv og med tryk på det sidste. Han holder sig nemlig ikke tilbage med at kritisere danske arkæologer og dansk arkæologi, når han finder, at den bindes lidt for meget op på nationale grænser. Klassen er overbevist europæer og har den holdning, at dansk forhistorie ikke kan forstås, uden at den sættes ind i en europæisk ramme uanset i hvilken periode af forhistorien, man befinder sig.

Kobber, jadeøkser og Nordens ældste bajer
Med udgangspunkt i fremmede, importerede genstande arbejder Lutz Klassen på at forstå kulturudviklingen i 4. og 3. årtusind f.Kr. Det har han publiceret omkring 2000 sider faglitteratur om. De vigtigste værker er hans monografier. Det er doktorafhandlingen ”Frühes Kupfer im Norden” fra 2000, der handler om det første metal i Sydskandinavien. I afhandlingen påviser Lutz Klassen, hvorfra kobbergenstandene blev importeret, hvornår det skete,og at en del af dem var smeltet om lokalt, hvilket betyder, at allerede i stenalderen forstod man at bearbejde metaller i Norden.

Hans anden afhandling: ”Jade und Kupfer” fra 2004 behandler generelle tendenser i kulturudviklingen i Sydskandinavien i overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor man gik fra at leve af jagt, fiskeri og indsamling til at blive fastboende bønder. Derudover har Lutz Klassen skrevet om de danske kultpladser fra bondestenalderen, de såkaldte sarupanlæg og deres europæiske kontekst, ligesom han var medudgiver og medforfatter til et tobindsværk om jadeøkser i yngre stenalder i Europa.

Lutz Klassens omfattende videnskabelige produktion har gjort ham til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske arbejdsgruppe, til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens panel til forskerbedømmelser samt reviewer for European Science Foundation. Det afholder ham dog ikke fra også at berøre den mere populære genre, som da han i en 4800 år gammel stenaldergrav fra Refshøjgård i Østjylland kunne påvise, at den afdøde havde fået Nordens ældste øl med sig som gravgave.

Selv lægger han stor vægt på formidling af sine forskningsresultater til alle, og han holder derfor mange foredrag og skriver mange populærvidenskabelig artikler samt laver en del udstillinger.

Pris til metaldetektormand og våbenglad arkæolog
Erik Westerby var selv en meget vidende amatørarkæolog og en pionér, som brød nyt land i dansk stenalderforskning. Helt i Westerbys ånd modtager amatørarkæolog Glenn Abramsson fra Odense derfor en legatportion på 25.000 kroner.

Glenn Abramsson kendes som meget systematisk og pertentlig, når det gælder detektorhobbyen. Hans systematik har senest givet sig udslag i amatørarkæologigruppen Harjas fibeltabel og Harjas kronologiske fibeltavle, som både amatørarkæologer og professionelle arkæologer har gavn og glæde af.

I anerkendelse af Glenn Abramssons vilje til at lade sin professionelle viden om IT, registrerings-systematik, og pædagogisk vejledning komme andre amatørarkæologer til gode samt hans bidrag til at effektivisere og opkvalificere indsamlingen af arkæologiske data vedrørende de mange detektorfund, som gøres af amatørarkæologer, har Erik Westerby-Fondet besluttet at tildele Glenn Abramsson årets Erik Westerby-Fondets opmuntringslegat på 25.000 kroner.

Ligeledes tildeles arkæolog, ph.d. Xenia Pauli Jensen årets Erik Westerby-Fondets rejselegat.

Xenia Pauli Jensen formår som få at aftvinge det arkæologiske materiale svar på komplicerede spørgsmål, som berører jernalderens våben, deres oprindelse og vidnesbyrd om regionale forbindelser imellem germanske krigergrupper og romerske våbenproducenter. Disse perspektiver ses først og fremmest i hendes arbejde med de internationalt berømte våbenofferfund fra Illerup i Jylland og Vimose på Fyn.

Som anerkendelse af Xenia Pauli Jensens vedholdende forskningsfokus og fagligt funderede indsats ved formidling af de militære udtryk for kulturmødet mellem romere og germanere i Nordeuropa modtager hun årets Erik Westerby-Fondets rejselegat på 25.000 kroner.

Tid og Sted: Nationalmuseets festsal 12. maj kl. 15:30

Fakta: Westerby-Fondet

- Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark.
- Erik Westerby-Fondet har uddelt Westerbyprisen næsten hvert år siden 1983.

Digital registrering skal få metaldetektorfund frem i lyset

Aarhus Universitet er gået sammen med en række danske museer om udviklingen af en digital platform til håndtering af metaldetektorfund til brug i forvaltning, formidling og forskning.

19.04.2016 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

csm detektormand foran kirken

Foto: Andres Dobat

Metaldetektorer har i de senere år stået for nogle af de mest opsigtsvækkende fund i dansk arkæologi. Men den enorme tilvækst af fund i de senere år udgør også en stigende arbejdsbyrde på museerne. I dag er kun en brøkdel af de mange nye fund tilgængelige for en bredere offentlighed, for museerne og for forskningen.

Derfor skal der nu udvikles en digital platform, som skal give de mange kompetente metaldetektorbrugere i Danmark mulighed for selv at uploade fund og forsyne museet med de grundlæggende informationer om fund og fundsteder.

”Dansk metaldetektorarkæologi fremstår som en unikt og internationalt anerkendt succeshistorie, som forener de bedste sider af den danske model med en bred folkelig involvering i det arkæologiske arbejde og en decentral museumsstruktur. Men manglen på en fælles strategi og et centralt værktøj til registrering har gjort, at det store formidlings- og forskningsmæssige potentiale af metaldetektorfundene ikke udnyttes. Det er vi glade for at kunne lave om på nu ikke mindst takket være en generøs bevilling fra Krogerfonden,” forklarer Andres Dobat, der er arkæolog på Aarhus Universitet og leder af projektet.

Et bredt samarbejde

Arbejdsgruppen, der skal stå for udviklingen af den nye platform, består af repræsentanter af Moesgård Museum, Odense Bys Museer, Nordjyllands Historiske Museer og Aarhus Universitet.

”Det er kompetente folk, der nu er gået sammen om at udvikle en digital registreringsplatform, og det brede samarbejde er med til at sikre, at vi kan løse de konkrete udfordringer museerne står med i forhold til at håndtere den øgede fundmængde og gøre data om fundende tilgængelig,” siger Andres Dobat.

 --------------------

Fakta

Den digitale platform til ”Håndtering af metaldetektorfund til brug i formidling, forskning og forvaltning” skal give metaldetektorbrugere mulighed for selv at uploade fund og forsyne museet med de grundlæggende informationer om fund og fundsteder. Systemet er sammentænkt med den nye nationale museumsdatabase SARA og skal:

  •     lette den store arbejdsbyrde som detektorfund er for mange museer
  •     muliggøre en ensartet registreringspraksis
  •     øge tilgængeligheden af fund og fundoplysninger til offentligheden.
  •     muliggøre brugen af metaldetektorfund i forskning
  •     inddrage og opkvalificere metaldetektorbrugere

Projektet udvikles i tæt dialog med Kulturstyrelsen og er støttet af en bevilling fra Krogagerfonden, der  sikrer udvikling af platformen og dens praktiske implementering igennem projektfasen på 18 måneder.

Arbejdsgruppen består af:

  •     Projektleder Andres S. Dobat fra Aarhus Universitet
  •     Stine V. Laursen og co-projektleder Mads K. Holst fra Moesgård Museum
  •     Carsten Meinertz Risager & Mads Jespersen fra Arkæologisk IT ved Aarhus Universitet/Moesgård Museum
  •     Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer
  •     Torben Trier fra Nordjyllands Historiske Museer
  •     Claus Feveile fra Kulturstyrelsen


Kontakt

Ved spørgsmål til projektet kontakt Andres Dobat: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indkaldelse til SDA’s årsmøde 2016

Søndag den 1. maj 2016 kl. 10  i Faaborg Arrest - Torvet 19 - 5600 Faaborg

Josefine Franck Bican
Josefine Franck Bican - Foto: Forskningsportal

Program:

10.00-10.30 Ankomst, kaffe m/brød og betaling.
10.30-11.30 Årsmøde med dagsorden i henhold til vedtægterne.
11.30-11.45 Udnævnelse af Årets Arkæolog.
11.45-12.30 Foredrag ved museumsinspektør Peter Vang Petersen: Hvordan afhjælpes danefæ- og andre museale registreringsproblemer?

12.30-13.30 Frokost – indtagelse af den medbragte madpakke.

13.30-14.15 Foredrag ved forskningsassistent Josefine Franck Bican: Tissø som magtcenter?
14.15-14.45 Kaffepause
14.45-15.15 Foredrag ved formand for Kalundborg Arkæologiforening, David I Barry: Melby-Tissø
                     som importcenter i vikingetid.
15.15-16.00 Spørgsmål og afrunding.
 
Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal fremsendes til foreningens formand senest 4 uger før årsmødet, dvs. senest den 2. april. Beretning og regnskab vil blive vist på SDA’s hjemmeside: www.arkaeologi-sda.dk fra den 2. april.
 
Tilmelding senest den 22. april til: John Petersen, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 4499 4647. Pris for hele dagen: kr. 125.
Drikkevarer kan købes på stedet, men husk madpakken!

FINT KRUCIFIKS FRA 10. ÅRHUNDREDE

FINT KRUCIFIKS FRA 10. ÅRHUNDREDE Så er der kommet endnu et godt detektorfund i vores område. Vi glæder os til se mere...

Opslået af Vikingemuseet Ladby på 14. marts 2016

Danmarks ældste mordgåde

Sted: Kornerups Rådhus, Vordingborg Dato: Torsdag, 7 april, 2016 - 19:00

En ganske almindelig dag i juni 1986. I Strøby Egede har Kirva Rahbek lige sat spaden i jorden for at udvide sin karpedam. Pludselig stopper hun brat, for op af jorden stikker en knogle. Hun graver forsigtigt videre og endnu en knogle dukker op….

Det kunne lyde som starten på en gyserkrimi, og det var da også en 7000 år gammel massegrav, der blev fundet i baghaven. Otte børn og voksne var blevet stedt til hvile i den samme grav, anlagt midt på en stor boplads, der lå beskyttet hvor Tryggevælde å løber ud i Køge bugt.

Gravfundet blev starten på sagen om DANMARKS ÆLDSTE MORDGÅDE.

Hør Kulturarvschef og arkæolog Kristoffer B. Pedersen, Museum Sydøstdanmark, fortælle den spændende historie om ritualer, familie og køn i stenalderen. Ud over Strøby Egede graven vil foredraget fokusere på ældre stenalder, der udgør 99,6% af vores kulturelle fortid.

Graven kan ses på Køge Museum.

Sted: Kornerups Rådhus, Algade 97, 4760 Vordingborg. 
For gangbesværede er der lift til 1. sal samt handicaptoilet i stueetagen. 
Der er teleslynge i foredragssalen.

Pris: 75 kr / 60 kr for årskortholdere (husk årskort)
Gebyr 10 kr på alle billetter.

Der serveres en kop kaffe/te og småkager i pausen.

Køb billetten forud i billetkontoret på Danmarks Borgcenter, Næstved Museum, Møns Museum eller online.
Begrænset antal pladser

KØB BILLET

Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for yderligere information.

NEW SDA logo BW small bottom

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
v/kasserer David Barry
Raklev Høje 40
4400 Kalundborg

Telefon: +45 5956 5660
E-mail: david@barry.dk