Torshammer med runer fra Købelev på Lolland

Den dag Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster kom forbi med genstande til danefævurdering var en af de dage, hvor timerne flyver af sted, mens man er på arbejde. Blandt sagerne var nemlig en torshammer fra 900-tallet med runer, som Torben Christjansen havde fundet ved Købelev. Genstanden er støbt i bronze og har rester af forsølvning eller fortinning samt forgyldning. Blandt de ca. 1000 torshammere, som indtil videre er fundet i det nordlige Europa, er det lille nye fund den eneste med runer på, så derfor er den noget helt særligt.

Fundet er også interessant, fordi det, vi ellers har bevaret af vikingernes skriftkultur i Danmark, er domineret af de ca. 260 runesten, som er fundet i Danmark og det sydlige Sverige. Andre genstande med runer på fra vikingetiden er ret sjældne, og de giver et andet indtryk af skriftkulturen end de ofte ret formelbundne runestenstekster.

Den lille torshammer fra Købelev har fletværksornamentik på den ene side af hammerhovedet og en kort runeindskrift på den anden. Runerne svinger i højden fra 3 til 7 mm, så det har krævet præcision at få dem ristet på genstanden. Det tog noget tid at få vristet meningen ud af indskriften; dels er runerne små, dels er overfladen meget korroderet efter genstandens 1100 år lange ophold i jorden. Men efter at have haft genstanden under mikroskop og vendt skråen en ekstra gang faldt tiøren. Omsat til latinske bogstaver ser runeindskriften således ud:

hmar x is

Det kan man oversætte til moderne dansk ’Hammer er’, hvor det lille kryds angiver et skilletegn mellem de to ord. Skrevet på mere mundret moderne dansk står der altså ’Dette er en hammer’. Runeristeren har glemt eller udeladt det første a i ordet ’hammer’, og han har spejlvendt s-runen. Dette kunne tyde på, at han ikke er særlig øvet, men han har alligevel formået at få plads til en indskrift på meget lidt plads.

Indskrifttypen, i dette tilfælde dét, at man skriver på en genstand hvad det er, er kendt fra de ældste runeindskrifter i jernalderen og frem til middelalderen, det vil sige gennem hele runeskriftkulturens historie. Den slags lidt primitive indskrifttyper tilhører de første trin af en persons skrivefærdigheder, hvis man sammenligner med teorier om læse- og skrivekyndighed. Når vi finder så mange af den slags runeindskrifter i oldtiden, tyder det på et samfund, hvor skriftkyndigheden ikke har været voldsomt høj. Det har med andre ord ikke været hvermands”eje” at kunne læse og skrive, så alene det, at vedkommende har kunnet skrive, har formentlig forsynet ham eller hende med lidt ekstra status.

De små torshammere fra vikingetiden blev brugt som amuletter. Der har været tvivl om, hvorvidt genstandstypen forestiller hammere, fordi skaftet er for kort, og hovedet er symmetrisk. Men nu ser det ud til, at vi har bevis for, at genstandstypen virkelig er hammere, og så ligger det jo lige for at knytte hammeren til Thor, som vi kender det fra mange skriftlige kilder samt en enkelt runeindskrift fra Øland. Det er jo – undskyld udtrykket – hammerfedt!

Kilde:

NEW SDA logo BW small bottom

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
v/kasserer David Barry
Raklev Høje 40
4400 Kalundborg

Telefon: +45 5956 5660
E-mail: david@barry.dk