Amatørerne og lovgivningen

For amatørarkæologer er der nogle lovgivninger som kan være af interesse, hvad enten det gælder færdsel i naturen eller  fund af arkæologisk materiale, herunder for eksempel danefæ. Det er blandt andet:

·         Museumsloven, kapitel 8

·         Museumsloven, kapitel 9

·         Naturbeskyttelsesloven, kapitel 2a

·         Naturbeskyttelsesloven, kapitel 8a

 

☼☼☼

Museumsloven

I museumsloven er det især kapitel 8 og 9 der har interesse for amatørarkæologer.

·         Kapitel 8 handler om sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med forundersøgelser og arkæologiske udgravninger.

·         Kapitel 9 handler om danefæ og danekræ.

Kapitlerne kan ses i deres fulde ordlyd på adressen:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010047330-REGL

Sikring af kultur- og naturarven

Forundersøgelser

Kapitel 8, især § 25-27, skal sikre at fortidsminder ikke forsvinder, uden at de er blevet undersøgt. Det sker ved at de forskellige myndigheder løbende samarbejder med museerne om at sikre de bevaringsværdige steder og fund for eftertiden. Det betyder i praksis at museerne tidligt skal inddrages i planer, for eksempel lokalplaner eller kommuneplaner, der vedrører fortidsminder og sørge for at der bliver lavet forundersøgelser forud for et anlægsarbejde.

 

Museet inddrages

Det enkelte museum gennemgår alle lokalplaner og sager om byggeri, anlæg, grusgravning, skovplantning og andet jordarbejde og hvis bygherren får tilladelse til et byggeri eller andet jordarbejde, får museet også en kopi af tilladelsen. Museet vurderer derefter, om der er risiko for ødelæggelse af fortidsminder og hvis det er tilfældet, meddeles det til bygherren, som så oftest betaler udgiften for forundersøgelsen.

 

Hvad forstås ved kulturarv?

Den arkæologiske kulturarv omfatter alle spor af menneskelige aktiviteter i fortiden dvs. forskellige strukturer og konstruktioner, som hustomter, bopladser og andre anlæg, som for eksempel grave. Fortidsminder kan som regel kendes på (løs)fund af potteskår, flint og andre oldsager eller menneskeskabte ting. Der kan også være tale om påfaldende ansamlinger af sten, pletter af aske eller trækul, stolpehuller og andre nedgravninger i jorden m.m.

 

Hvis man støder på noget

Hvis man under jordarbejde støder på et fortidsminde, skal arbejdet standses før der sker skade på fortidsmindet og museet kontaktes. Det pågældende museum tager derefter hurtigst mulig stilling til, om fortidsmindet skal udgraves eller bevares. Hvis man som amatørarkæolog er stødt på fortidsminder eller fund og er i tvivl, skal man kontakte sit lokale kulturhistoriske museum og alle (løs)fund skal som hovedregel afleveres (læs om danefæ nedenfor).

 

Udgravninger

De fleste undersøgelser ved et museum er mindre prøvegravninger forud for et anlægsarbejde, som skal fastslå, om der findes fortidsminder på det planlagte område. De fleste af de større arkæologiske undersøgelser er såkaldte nødudgravninger af fortidsminder, der er truet af ødelæggelse. Hvis museet udtaler, at der er risiko for ødelæggelse af fortidsminder, har man mulighed for at undgå udgifter til arkæologiske undersøgelser ved at ændre det planlagte jordarbejde, så det ikke berører fortidsminderne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man få foretaget en udgravning så hurtigt, at den ikke generer det efterfølgende arbejde. Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for ødelæggelse af fortidsminder, skal bygherren ikke betale, hvis der alligevel dukker fortidsminder op, som skal undersøges.

 

Undervandsfund

§ 28 handler i store træk om fund i marin kontekst, altså for eksempel skibsvrag eller fortidsminder på søbunden. Hvis fortidsminderne skønnes at være mere end 100 år gamle og at de samtidigt ligger inden for en grænse af 24 sømil, skal fundet straks meldes til kulturministeren. Genstande som findes under disse omstændigheder tilhører staten og skal straks afleveres. Hvis der er tale om optagning af genstande, tilfalder der ikke bjærgeløn til finderen, men kulturministeren kan evt. udbetale en form for godtgørelse.

 

Naturhistoriske fund

I § 29 handler det om fund af naturhistorisk art. Hvis man i forbindelse med jordarbejde eller andet, støder på et usædvanlig naturhistorisk fund eller genstand, skal arbejdet standses og fundet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste naturhistoriske museum. Hvis der er tale om usædvanlige genstande skal de afleveres til det nærmeste naturhistoriske museum

Danefæ og danekræ

Hvad er Danefæ?

I § 30 hedder det at genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark i er danefæ, hvis de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Hvilket vil sige næsten alle gamle mønter. Danefæ tilhører staten. Hvis man finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal det straks afleveres det til Nationalmuseet som så udbetaler en godtgørelse til finderen. Det er op til Nationalmuseet at fastsætte en passende godtgørelse som er baseret på det fundnes materiale- og kulturværdi.

 

Hvad er Danekræ?

Ifølge § 31 omfatter danekræ geologiske, botaniske eller zoologiske genstande af fossil karakter, herunder, for eksempel, dele af en meteorit. Genstanden skal være af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Danekræ tilhører, ligesom danefæ som udgangspunkt, staten. Danekræ skal straks afleveres til det nærmeste naturhistoriske museum, hvorefter museet vil udbetale en godtgørelse til finderen. Ligesom ved danefæ vil godtgørelsen stå i forhold til det fundnes værdi.

☼☼☼

Naturbeskyttelsesloven

I naturbeskyttelsesloven er der to kapitler der især har interesse for amatørarkæologer:

·         Kapitel 2a som har med adgang til strand og skov at gøre.

·         Kapitel 8a som har med beskyttelse af fortidsminder at gøre.

Se i øvrigt lovens fulde ordlyd på linket:

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20040045430

Adgangsbestemmelser

Adgang ved strand og kyst

I § 22 står der at man på strandbredder og andre kyststrækninger frit  kan færdes til fods, og man kan bade hvor der ikke er risiko for at ødelægge fredet vegetation. Al adgang til strande og kyster sker på eget ansvar. I sommerhalvåret fra 1. april - 30. september skal hunde føres i snor og hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr.

 

Adgang i privatejede skove

§ 23 I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 om morgenen til solnedgang, og man må ikke opholde sig inden for 150 m af beboelses- og driftsbygninger. Ejeren af skoven har ret til at sætte skilte op med begrænset adgang både til fods, på cykel og til hest.

 

Adgang til åbne arealer

Ifølge § 24 er der adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, medmindre ejeren har opsat skilte, der forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvis skiltningen ikke er lovligt begrundet, kan amtsrådet ophæve skiltningen.

 

Fortidsminder

Bevaring af sten- og jorddiger og fortidsminder

§ 29 a. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

 

§ 29 d. Kulturministeren kan fastsætte regler om registrering af de sten- og jorddiger, der er nævnt i § 29 a, stk. 1.

 § 29 e. I denne paragraf står der at fortidsminder ikke må . Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.

Stk. 2. De typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i bilaget til loven. 

§ 29 f. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.

§ 29 g. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden, hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af vrag af skibe eller skibsladninger, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, hvis de befinder sig i de områder, der er nævnt i stk. 1, i vandløb eller i søer.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at vrag af skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden stille krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører en marinarkæologisk fo

 

Tilsyn

§ 29 o. Amtsrådet påser overholdelsen af dette kapitel og af de regler, der er udstedt efter dette kapitel.

Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.

§ 29 p. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

 

 

§ 29 q. Kulturministeren kan lade fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et fortidsminde, kan kulturministeren påbyde ejeren og brugeren at genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre nye beskadigelser. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt, kan kulturministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på den forpligtedes regning.

Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje

Fortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er beskyttet efter museumsloven:

1. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.

3. Krigergrave.

4. Mindesmærker.

5. Sten- og jorddiger.

6. Agerspor.

7. Fangstgruber.

8. Sten- og grenkast.

 

Bilag til museumsloven – fortidsminder, der er beskyttet efter § 29 e

Kapitel 1 : Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet 1) :

1) Høje, røser.

2) Stengrave, dysser, jættestuer.

3) Skibssætninger.

4) Ubebyggede voldsteder og værfter.

5) Forsvarsanlæg.

6) Ødekirkegårde.

7) Ruiner.

8) Runesten, bautasten.

9) Sten med helleristninger.

10) Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Kapitel 2 : Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse1) :

1) Mølleanlæg.

2) Dæmninger.

3) Bro- og vejanlæg.

4) Stenvolde, stenrækker.

5) Bebyggede voldsteder og værfter.

6) Helligkilder.

7) Kanaler.

8) Anlæg ved eller i søer, åer og moser.

9) Bopladser.

10) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige i terrænet.

11) Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.

12) Krigergrave.

13) Mindesmærker.

14) Sten- og jorddiger.

15) Agerspor.

16) Fangstgruber.

17) Sten- og grenkast.«