Sjællandstræf 2014 i Osted!

femern2
Igen i år mødes vi i de inspirerende rammer på Osted Fri- og Efterskole, 10 km sydvest for Roskilde. Da pladsen i foredragssalen tillader det, er medlemmerne velkomne til at tage andre interesserede med - også børn og unge (alle under 18 år kommer ind for halv pris). Deltagerpris: kr.100. Eftermiddagskaffe: kr. 25.

Dato og tid for træffet er søndag d. 21. september kl. 10-16. Reserver allerede nu dagen i din kalender! For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt SDA’s sekretær, John Petersen, tlf. 44 99 46 47 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  John har ikke telefonsvarer.

Temaer for træffets foredrag er:

Femern Bælt-forbindelsen - de arkæologiske undersøgelser og resultater, samt   Status og nyt om helleristninger

Dagens program:
9:30-10:00  Ankomst, betaling, morgenkaffe og rundstykker
 
10:00-10:15 Velkomst
 
10:15-12.30  
Terje Stafseth, udgravningsleder/arkæolog ved Museum Lolland-Falster
Foredrag om arkæologien i forbindelse med Femern Bælt-projektet med tunnel- og landanlæg. Projektet omfatter et meget stort område på land, i kystnært område og til havs, hvor ikke alene bevaringsforholdene for organisk materiale er unikke, men hvor også fysiske strukturer som fiskegærder og fangstanlæg stadig står oprejst og ikke er ødelagte eller væltede. Man taler i undersøgelserne om tredimensionel arkæologi. Her er der mulighed for at belyse store kulturelle sammenhænge. Fund af genstande og anlæg af organisk materiale er overvældende omfattende, som for eksempel fangstanlæg fra bondestenalderen, buer, pile m.m. Som noget ganske særligt har man fundet en brændt lerskive med tandindtryk fra et barn. (Pause indlagt)

12:30-13.45 Middagspause. Den medbragte mad kan nydes i skolens kantine. Drikkevarer kan købes       
                       
13:45-14.00 Evt. spørgsmål til formiddagens foredrag
 
14:00-16:00
Gerhard Milstreu, Dr., leder af Tanum Rock Art Museum                      
Skandinaviens helleristninger, status og resultater. Fokus på Bornholm, udgravninger og nye fund: Etablering af kulturpark omkring Madsebakke og Hammersholm. (30 min’.s kaffepause). Det nordeuropæiske EU-formidlingsprojekt Empire of the Sun med afsæt i Solvognen fra Danmark, Nebraskiven fra Tyskland og helleristningerne i Tanum, samt stort og småt.
 
16:00 Afslutning