Harja's udgravningslejr 2009

Den fynske arkæologiforening HARJA gennemfører igen i år en gravelejr ved Kerteminde, denne gang fra d.10. til d. 28.juli. Gravelejren til sommer ledes af arkæologer fra Vikingemuseet Ladby, og der skal stadig søges efter bebyggelsen, som har hørt til den storfyrste, som lå begravet i Ladbyskibet. Læs mere.  

HARJA's udgravningslejr 2008                                     Læs beretningen om sommerens lejr her 

HARJA's Amatørarkæologiske udgravningslejr 2007   Beretning om sommerens lejr findes her   

HARJA's Amatørarkæologiske udgravningslejr 2006   Beretning om sommerens lejr findes her 

Beretning fra HARJA's udgravningslejr 2005:

Årets gravelejr planlagdes som  et samarbejde imellem KERTEMINDE-egnens Museer og HARJA. Økonomien sørgede HARJA, Langeskov Kom- mune og KERTEMINDE- egnens Museer for i fællesskab. Det udvalgte sted blev gården Mariesmindes jorder, syd for Langeskov – en lokalitet, som tidligere var prøvegravet og havde givet lovende fund: et grubehus - mulig- vis et par mere - samt gruber med keramik fra bronzealderen. Endnu tidligere – i 1862 –  var ved tørvegravning i en nærliggende mose fun- det et bronzekar, fyldt med 11 guldskåle, et af Fyns seværdige fund fra yngre bronzealder.              
Stedet var udlagt som nyt industriområde af Langeskov kommune. En frivillig forun- dersøgelse af fire områder var gennemført, og to af disse var allerede blevet udgravet. Så nu var Mariesminde III det felt, der ventede på grave lejrens ama- tørarkæologer. Der blev åbnet to felter i markken, lige vest for Mariesmin des have. Af lejrens deltagere blev de hurtigt døbt, østfronten og vestfronten.        

Østfronten rummede anlæg B, som viste sig at være en bronzealdergrube, hvori der senere, i vikingetiden,  var nedgravet en grube eller et grubehus.

Fra førstnævnte kom en kraftig ildpåvirket ler- stump - måske et digelfragment -  et muligt fragment af en støbeform (fundet i et stolpehul) samt spidsen af en fladehugget flintsegl af bronzealdertype. Fundene antydede, der havde fundet værkstedsaktivitet sted i bronzealderen
Fra vikingetidsgruben kom en halv konisk tenvægt, keramik og en ”plamage” af ildpåvirkede ler- stumper for dagen.

Et andet stort anlæg i dette  felt – anlæg C – kunne efterhånden opløses i flere, mindre affalds- gruber. I tre af gruberne fandtes keramik, i de to fra bronzealde- ren, i en tredje fra vikingetiden.   I en af bronzealdergruberne var der en ler flade, ca. 50-60 cm i diameter, også her sandsynligvis spor efter ærkstedsaktiviteter. I feltet fandtes desuden 3-4 koge- stensgruber samt et par smågru- ber, en med vikingetidskeramik.  

Vestfronten rummede anlæg- gene R,S og T - spor efter tre grubehuse fra vikingetid. R havde to faser. Nederst blev fundet en lille sammensunket nedgravning, dækket af et trækulslag. Herover lå et diffust gulvlag, hvor der blev 

fundet skår fra en krukke med afrundet bund sammen med andre lerkarskår, en aflang perle af bjergkrystal, et forarbejdet stykke krystal – sandsynligvis også bjergkrystal – samt et søm. I T fremkom skår af klæbersten med et klinkehul, dyreknogler, en konisk tenvægt, lerkarskår samt en tand fra en benkam.  

I området lå også mindre kogegruber og to koge- arlstensfelter, som måske oprindelig havde været et sammenhængende felt.

Her blev fundet et fragment af en bikubeformet tenvægt af sand- sten, lidt knogler og keramik. Desuden blev konstateret et gruslag med små stykker bron- zealderkeramik (beklasket).  Skå- rene var afrundede, som om de havde ligget og ”skrumlet” rundt. Stedet var måske resterne af bronzealderens markoverflade.

Sammenfattende konkluderer de udgravningsanvarlige fra KERTE- MINDE-egnens Museer, Lone Nør- gaard, Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen, at det udgravede Mariesminde-felt kan bidrage til at belyse, dels bronzealderens hånd- værksaktiviteter i området, dels stedets forbindelser imellem vikin- getidens boplads/landsby og ud- landet. 

I fokus er det mulige fragment af en bronzealders støbeform og det kraftigt lerfragment, der  p.t. tolkes som resterne af en smelte- 
digel. Med en præcis datering – og hvis tolknin- gen er rigtigt – kan det muligvis kædes sammen med fundet af et depot med genstande fra et bronzesmede-værksted, som tidligere er gjort ved pendler P-pladsen i området. Sandsynligvis har værkstedet ligget tæt ved bopladsen, som er flyttet rundt i området. I hele Langeskovs industriområde, Erhverv Syd er der således fundet spor efter bronzealderaktiviteter flere steder.

Fra vikingetidens grubehuse fortæller fundet af en bjergkrystalperle, et stykke råkrystal og en bikube-formet tenvægt af sandsten om  for-  bindelser til udlandet.

Sidstnævnte type kendes bl.a. fra Sverige.    Lokalt set ligger feltets grubehuse tæt på den

tidligere fundne vikingetidsboplads, Mindehuset. Nærmiljøet rummer også en gravplads, med rytter-høvdingegraven fra Rosenlund som den mest berømte grav. Endelig bør både bronzealder- og vikingetidsbebyggelsen ses i sammenhæng med Bytoften, ca. 1 km mod øst, hvor der er fundet en hustomt fra yngre bronzealder, en del tomter fra forskellige afsnit af  romersk jernalder, to tomter fra vikingetid og to fra middelalder.

Sammenfatning af beretningen fra KERTEMINDEegnens Museer trykt i Fynboer og Arkæologi, nr.3 – September 2005                                                              NIC

Billeder: Lone Fasmer, Niels Ishøj Christensen, Lennart Larsen (Mariesminde- fundet) og Korsager Grafisk Design (fundplan, Rosenlund-graven.) Billedkilde: Jørgen Jensen, Danmarks Oldtid bd.2 0g 4.
 

                                                - o -

Carls beretning fra Gravelejren i Langeskov juli 2005

Jeg hedder Carl, jeg er 11 år og bor i Esbønderup i Nordsjælland.

 Det var første år jeg var med på gravelejr hos Harja. Min farmor spurgte, om jeg kunne have lyst til at komme med. Jeg har for et par år siden været med min farmor ude at grave sammen med Holbæk Museum og Holbæk Arkæologiklub i Svinninge i Vestsjælland.

Det synes jeg var rigtig sjovt. Vi fandt en gammel brønd, som, da den var udgravet, virkede igen. Vi fandt også en barnegrav.

Jeg glædede mig meget til vi skulle til Langeskov, og det blev også rigtig sjovt.

Vi kom til lejren, hvor vi skule bo, søndag eftermiddag. Det var flot solskinsvejr, og vi fik sat vores telt op, inden vi skulle have eftermiddagssamling.

Vi blev inddelt i nogle hold, som skulle skiftes til at lave mad og vaske op og gøre rent.

Da vi om mandagen skulle starte ude i udgravningen, blev vi inddelt i nogle 

andre hold. Jeg kom på hold sammen med Michael, Nønne og Svend.

I udgravningen fik vi felt R, som vi fire skulle udgrave. Om formiddagen fandt jeg en del keramik, men kun i små stykker. Men – om eftermiddagen skete der noget – jeg fandt en otte- kantet bjergkrystalperle. Sådan en er meget sjælden at finde, der er kun fundet tre af dem på Fyn. På den måde blev jeg dagens helt – det var bare så fedt.  

Onsdag aften gik det helt galt !!  

Aske, Michael og jeg var i ”krig” mod Michael ”Streg”, Anders og Michael Jørgensen. Vi sloges med rollespilssværd med  de 

voksne men det endte med, at Michael og jeg blev bundet til flagstangen med pakketape. Det varede nu ikke så længe med fangenskabet. Aske kom og befriede os.

Om torsdagen besøgte vi Rønninge Kirke.  I våbenhuset i   kirken står en rune- sten fra det 10. århundrede med indskriften "Sote satte denne sten efter sin bror Elev, søn af Asgot med det røde skjold.” Det er skre- vet med runer, så det er ikke let at læse.

Stenen har oprindeligt stået på en høj i Rønninge.

Torsdag eftermiddag skulle vi desværre hjem, fordi jeg skulle på ferie med min far og mor.

Hjemme hos farmor var det tid til et bad og noget aftensmad. Jeg blev hentet af mine forældre og min lillesøster og så af sted til Firenze til nye eventyr.

Nu glæder jeg mig til at se alle dem, jeg var sammen med på gravelejren, når vi skal samles til januar – men jeg glæder mig allermest til gravelejren til næste sommer.