 |
Pederstrup Træf 2009Søndag
den 20. september 2009 klokken 10:00 til 16:15 Sted: Ryttergården,
Pederstrupvej 51,
2750
Ballerup Pris
kr. 100,- betales ved ankomst. Tilmelding
per e-mail: sekretariat@arkaeologi-sda.dk
eller telefon 43995713 eller
til Bent Pedersen - telefon: 4492 4000 – senest den 13. september. Der vil som tidligere være mulighed for at købe kaffe og morgenbrød, frokost, øl og vand samt om eftermiddagen kaffe og lagkage TEMA:
Arkæologiens religionshistorie Foredragsholdere: Morten
Warmind Lektor,ph.d.
i forhistorisk religion på Københavns Universitet Eva
Koch Arkæolog,
ph.d., museumsinspektør på Nationalmuseet Peter
Vang Petersen Arkæolog,
museumsinspektør på Nationalmuseet Lars
Jørgensen Arkæolog, seniorforsker ved Nationalmuseet Dagens
program: 9:30
– 10:00 Indskrivning og kaffe 10:00
– 10:15 Velkomst 10:15
– 11:15 Morten Warmind Religionsvidenskab
og arkæologisk materiale Religion
har altid været et omdiskuteret felt inden for arkæologien. En
uforklarlig fundsammenhæng kan altid (bort)forklares med, at det nok
er "noget kultisk", og alligevel er det jo rigtigt, at
religion har spillet en rolle i fortidige kulturer og derfor heller
ikke skal glemmes. Den anden løsning på religionsproblemet er, at
fremsætte store teorier om fortidens religiøse liv, der ofte er
bygget på et MEGET løst grundlag. Selv om de er højst tvivlsomme,
er sådanne teorier dog under alle omstændigheder nyttige fordi de
kalder på modsigelser og dermed på argumentation og eftertanke. 11:15
– 11:30 Pause 11:30
– 12:30 Eva Koch Kirkens
forgænger - forhistoriske offerfund fra ferskvandsområder Næsten
lige så længe, som der har boet mennesker i Danmark, er der blevet
nedlagt genstande i moser, søer og åer - enten som gaver til
magterne eller fordi disse ting havde indgået i kulten og var blevet
for kraftfulde til at bruges igen. De tidligste fund af denne art er
elsdyrknogler, nedlagt i en lille mose ved Lundby på Sydsjælland i
præboreal tid, omkring 9200 f.Kr. - de sidste er sværd, nedlagt i åer
ved broer og vad sent i vikingetid, ja måske også i middelalder. 12:30
– 13:30 Frokost 13:30 – 14:30
Peter Vang Petersen Åndemaneri
og kunst Med
udviklingen af homo sapiens opstår evnen til at udtrykke sig i
billeder og symboler for første gang. Kunst har fra det moderne
menneskes tidligste historie været en integreret del af kulturen, og
de bevarede kunstværker afspejler, hvordan menneskene opfattede
universet, verden og det samfund, de levede i. Stenalderens kunst optræder
på mange forskellige medier fra klippevægge til sten, hjortetak og
rav, og i dette foredrag vil jeg fortælle om nogle af de fund, som
giver nutidens mennesker et fascinerende indtryk af jægernes
verdensopfattelse og af åndemanernes forsøg på at
komme i kontakt med ”den anden verden”. 14:30
– 15:00 Kaffe og lagkage 15:00
– 16:00 Lars Jørgensen Vikingetidens
religion Nye,
omfattende udgravninger og fund betyder, at vi i dag begynder at få
form og indhold på sagaernes og Edda-digtningens omtale af førkristne
kultelementer som hørg og
blot.
I dag viser de arkæologiske udgravninger, at variationen inden for
den førkristne religion var meget stor. Kultpladserne fremtræder
uhyre forskellige, og store centrale pladser synes ikke kun at have
tilknyttet en enkelt kult- eller offerplads, men et system af
samtidige pladser – både omfattende bygninger og åbne pladser i
det omgivende landskab. I foredraget vil en række af disse kultcentre
blive præsenteret. 16:00
– 16:15 Afslutning - 0 - Pederstrup Træf 2008Søndag d. 21. september Kl. 10-16 Sted: Ryttergården Pederstrupvej 51 2750 Ballerup Tema: Oldtidens skibe i Norden Foredragsholdere: Flemming
Rieck Arkæolog,
museumsinspektør og seniorforsker på Vikingeskibsmuseet Eigil
Nikolajsen Amatørarkæolog,
museumsmedarbejder på Vikingemuseet i Ladby Louise Kæmpe
Henriksen Historiker,
museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet Dagens
program: 10:15 –
11:30 Flemming Rieck: Nyt om jernalderkrigernes skibe – eller om vikingeskibenes tipoldemødre
11:45 – 13:00 Eigil Nikolaisen Ladbyskibets langfærd
14:00 – 15:15 Louise Kæmpe Henriksen Havhingsten fra Glendalough
15:30 –
16:00 Spørgsmål og diskussion - 0 -
Pederstrup Træf 2007: Tema: Danske arkæologer i Den nære Orient Hjemmeside for det forhistoriske projekt
omtalt i ”Forhistorien i Den nære Orient”: http://www.neolithic-shkaratmsaied.hum.ku.dk/index.htm Hjemmeside for Tell
Aushariye, ”En Oldtidsborg i Syrien”: http://www.aushariye.hum.ku.dk/ To links vedr. Islamisk Arkæologi, Jarash
projektet, den første omtaler projektet, den anden er en artikel: http://www.staff.hum.ku.dk/walmsley/IJP/IJP_Prelim2.htm http://www.assemblage.group.shef.ac.uk/issue8/damgaardandblanke.html Derudover har de pågældende projekter været
omtalt i tidsskriftet Sfinx: Shkarat Msaied, forhistorie: Sfinx 2002, vol.
4 Jarash projektet: Sfinx, 2005 vol. 3 Tell Aushariye: Sfinx 2006, vol 4 Desuden kan en artikel i Sfinx 2003, vol. 4
også være af interesse. Den er skrevet af Vi vil blive meget glade hvis I også kunne
omtale vores Åbent Universitets aktiviteter. Der kan være nogle
blandt jeres medlemmer som kunne være interesserede. I foråret
udbyder vi kurser om forhistorie, som bl.a. omhandler de tidlige
bondekulturer, samt Islamisk Arkæologi. Egentlig var der
tilmeldingsfrist 1. nov., men de accepterer løbende tilmeldinger. Til
næste efterår udbydes et kursus i Arkæologisk, teori, teknik og
metode. Hvis der er nogen der vil vide mere, kan de gå ind på Åbent
Universitets hjemmeside http://aabentuniversitet.hum.ku.dk/
eller kontakte dem på tlf. 35 32 80 32 eller email aabent@hum.ku.dk.
De kurser der er nævnt her står under Nærorientalske
Oldtidsstudier. Folk skal lige være opmærksomme på at
undervisningen på nogle kurser vil være på engelsk. Desuden kræves
en adgangsgivende eksamen eller tilsvarende kvalifikationer. En anden måde at få mere information om de
emner vi berørte og beslægtede emner er gennem Folkeuniversitetet.
Der er hvert år en række kurser og foredragsrækker med emner
indenfor Mellemøstens Oldtid. Jeg håber I kan få informationen ud til
jeres medlemmer, der var flere på temadagen der efterspurgte hvordan
de kunne få mere at vide. I er altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål
etc. Mange hilsner Charlott
Hoffmann Jensen Københavns
Universitet Program for d. 9. september 2007 kl. 10-16: 10-10.45 Velkomst og introduktion – Ingolf Thuesen: Fra Palmyra til Petra. Danske arkæologiske aktiviteter i Den nære Orient Danmark har en meget lang og fin tradition for arkæologi i Den nære Orient. Her gives et kort historisk gennemgang af forskningen og der fortælles om de store spørgsmål, som man er med til at undersøge, eksempelvis palæolitikum, de første bondekulturer, bysamfunds opståen og tidlige civilisationer. Vi slutter i Irak anno 2003, som er en helt anden historie. 10.45-11.00 Pause 11.00-12.00 Charlott Hoffmann Jensen: Forhistorien i Den nære Orient - Shkarat Msaied og de ældste bondekulturer i det sydlige Jordan Med udgangspunkt i de danske udgravninger af Shkarat Msaied, en 9.000 år gammel landsby i det sydlige Jordan ses på overgangen fra jæger-samler til bondekultur og hvilken betydning dette skift har haft for folks levevis og omgang med hinanden både lokalt i landsbyen og regionalt. Den periode Shkarat Msaied er beboet er bl.a. kendt for en meget avanceret flintteknologi som er fælles for et stort geografisk område. Der vil blive vist eksempler på den teknologi i løbet af oplægget. 12.00-13.00 Frokost. En lækker frokostret, kaffe eller te og lagkage samt øl og vand kan købes til billige priser . 13.00-14.15 Mette Marie Hald Arslan og Pernille Bangsgaard: Arkæologi og økologi – studier af plante- og dyreliv til forståelsen af oldtidens klima og økologi. I arkæologernes forsøg på at fortælle om fortiden, er det mindst lige så vigtigt at rekonstruere scenen for de begivenheder, som har afsat et arkæologisk aftryk i form af redskaber. Derfor er studiet af fortidens planter, dyr og klima vigtige forudsætninger og forudsætter specialister. Hvis man vil vide noget om tidlige bondesamfund, må man kunne se forskel på et vildt og et tamt dyr. Hvordan gør man det? Pause 14.30-15.00 Jesper Eidem: En oldtidsborg i Syrien: Tell Aushariyeh Danske forskere har siden 2000 foretaget undersøgelser på Tell Aushariyeh i det nordlige Syrien. Lokaliteten gemmer rester af fæstningsanlæg fra både bronze- og jernalder (ca. 2200-600 f.v.t.), og kan i jernalderen identificeres med en fæstning kendt fra assyriske indskrifter. 15.00-15.30 Kristoffer Damgaard eller Louise Blanke: Islamisk arkæologi Islamisk arkæologi er en ny disciplin, som danske arkæologer har været med til at udvikle i Jordan med stor succes. Den minder en del om dansk middelalderarkæologi og retter sig især mod forståelsen af den kultur, som opstod omkring de tidlige islamiske samfund i 8. og 9. århundrede e. Kr. Her fortælles om den danske feltskole i Jerash, Jordan, hvor man har fundet Jordans måske ældste moské. 15.30-16.00 Mikkel Bille Petersen eller Ingolf Thuesen: Fortiden i nutiden med afsluttende diskussion og spørgsmål Uanset hvor betydningsfuld og spektakulær oldtiden i Den nære Orient kan forekomme, så har den ikke større betydning end den som vi tillægger den. Man har netop valgt syv nye underværker. I Irak plyndres nogle af de vigtigste ruiner, og i Afghanistan sprænger taliban monumenter i luften, hvis de ikke har værdi for muslimer. Det er en del af den virkelighed, som de nærorientalske arkæologer må forhodle sig til. - 0 -
Tema 2006: Centralpladser og rigdomscentre i jernalder og vikingetid Tom Christensen, Roskilde Museum: Ældre og nye fund i Lejre, Sjælland Lejre
på Sjælland erindres i de skriftlige kilder (islandske sagaer og
danske krøniker) som det sted, hvor den første danske kongeslægt
Skjoldungerne havde deres kongsgård. Udgravninger har siden 1940'erne
og til dato bekræftet, at Lejre må have været en central lokalitet.
Monumenter som skibssætninger og gravhøje er i dag synlige beviser på
Lejres storhedstid (ca. 500 til 1000). Undersøgelser af to store
bopladsområder ved Gl. lejre landsby bekræfter dette indtryk. Her er
bla. fundet store halbygninger og andre strukturer, der gør dette område
til noget særligt. Foredraget vil forme sig som en oversigt over
udgravningsresultaterne og perspektivere disse. Bertil Helgesson, Regionmuseet Kristianstad: Centralpladsen
Uppåkra. En del av en foranderlig verden verden gennem 1000 år. Undersøgelserne
af Uppåkra i Skåne, syd for Lund, indledtes for ca. 10 år siden, og
konstruktioner og fundmateriale fortæller
om en plads som på mange punkter adskiller sig markant sig de fleste
andre pladser. Fundmaterialet, bl.a. ca. 15000 detektor-fund, er rigt
og eksklusivt, både på lokale og importerede genstande. Det er åbenbart
at Uppåkra dominerede oplandet og desuden havde en frem- trædende
position i de overregionale netværk fra tiden omkring kr.f. til et
stykke ind i 1000-tallet.
At pladsen bibeholder sin position i dette lange tidsrum og hele tiden
tilpasser sig nye
situationer tyder på et stabilt og velorganiseret jernaldersamfund. Per O. Thomsen, Svendborg Museum: Gudme
og Lundeborg. Et fynsk fyrste- eller kongedømme i 1.-7. årh. e.Kr.
På baggrund af mange års store arkæologiske aktiviteter på Sydøstfyn, fremstår egnen i dag som et af de rigeste og mest bemærkelsesværdige samfund i romersk og germansk jernalder (1.-6./7. årh. e.Kr.) i Nordeuropa. Kongsgården i Gudme og Danmarks ældste handelsplads ved Lundeborg udgør væsentlige bestanddele i fyrstedømmet. Gennem årene har mange amatørarkæologer været involveret og ikke mindst takket være deres indsats, kan især metalfundene tælles i tusindvis. Det er bl.a. de mange fund af metal, som afslører områdets unikke historie. Jens
Jeppesen, Moesgård Museum: En velstående østjysk vikingetidsbebyggelse og dens gravplads
Ved Randlev nær Odder i Østjylland har Moesgård Museum fra 1997 og frem til sidste år udgravet en vikingetidsbebyggelse med tilhørende gravplads. Som det er almindeligt for vikingetiden er gravene gennemgående spartansk udstyrede, hvorimod bebyggelsen har vist sig at være overraskende rig. De mange flotte metalfund, der omfatter sølvskatte og hidtil ukendte smykketyper, er fremkom- met ved systematisk brug af metaldetektor under hele udgravningsforløbet. Dette meget værdifulde bidrag til undersøgelsen er gennemført af frivillige detektor-folk. Det heldige fund af både bebyggelsen og dens gravplads giver et nuanceret billede af det lille vikingetidssamfund ved Randlev i 800-900-årene. - 0 - Abstracts fra indlæg ved Pederstrup træf d. 11-9-2005 Introduktion v. forskningsprofessor H.C. Gulløv Bogen Grønlands Forhistorie (Gyldendal 2004) er den første samlede beretning – en syntese – over 4.500 års kulturhistorie på Verdens største ø. Værket, der er skrevet af forskere fra de nationale museer i Danmark og Grønland, bygger på de mange nye opdagelser, der er gjort gennem de sidste to-tre årtiers kortlægninger og udgravninger af både Inuitternes og Nordboernes velbevarede spor f.eks. i form af bopladser, gårdsanlæg og grave i det arktiske landskab. Det har vist sig, at Grønlands forhistorie langt fra er så enkel, som man førhen mente. For eksempel viser nye dateringer og fund fra det nordligste Vestgrønland, at møder mellem så forskellige kulturer som den palæo-eskimoiske Dorset Kultur, Thule Kulturen og Nordboerne, har været med til at forme udviklingen. I foredraget tager vi på rejse via en række arkæologiske ’high-lights’ gennem Grønlands fantastiske forhistorie. Glimt af den arktiske arkæologis historie v. centerleder Bjarne Grønnow Det er en dansk arkæolog, dr. Therkel Mathiassen, der regnes for grundlæggeren af den professionelle Arktiske Arkæologi. Han var arkæologi på Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition til Canada og Alaska i midten af 1920’erne. Der er derfor god grund til at fortælle den spændende historie om dansk arkæologis indsats i Verdens nordligste egne fra Alaska til Grønland – en indsats som har betydet, at vi ved Nationalmuseet i København har nogle af de fornemste arktiske samlinger, og at grønlandsforskningsmiljøet altid har haft international bevågenhed og betydning. Stenaldereskimoer, Inuit og Fangstmænd: Et historisk perspektiv på livet og bosætningen i de store Nordøstgrønlandske fjorde v. ph.d. Mikkel Sørensen I sommeren 2003 gennemførte den geografisk-arkæologiske ekspedition ”Geo-ark” den første store undersøgelse af den historiske bosættelse omkring Wollaston Forland i Nordøstgrønland. I foredraget fremlægges arkæologiske resultater fra ekspeditionen: hvordan og hvornår blev det centrale Nordøstgrønland befolket ?, hvordan har de forskellige grupper af mennesker, ved forskellig strategi, overlevet på helårsbasis i dette barske område ? Desuden vil foredraget give et indblik i hvilke arbejdsmetoder, man anvender, og hvilke situationer, der kan opstå ved feltarbejde under højarktiske betingelser. ’Mennesker
mødes’ – det østlige Arktis i 1200-tallet post doc. Martin
Appelt Forfædrene til den nuværende Inuit befolkning i Grønland og Canada krydsede grænsen mellem det vestlige og østlige Arktis i begyndelsen af 1000-tallet. Få århundreder senere havde de bosat størstedelen af det østlige Arktis. I mange egne lå landet øde, mens Inuit i andre egne traf på grupper af mennesker, som havde beboet landet siden tidernes morgen. Disse mennesker kaldte de Tunit. Længst mød Øst, i den østlige del af Arktisk Canada og i Grønland, mødte Inuit også grupper af folk, hvis oprindelse skal findes i Europa – Nordboerne. Udgravninger i den nordligste del af Avanersuaq (Thule kommune) har for første gang dokumenteret, at alle tre grupper – Inuit, Tunit og Nordboer – formentlig hér har stået ansigt til ansigt engang i 1200-tallet. Teltringe og stenredskaber: De palæoeskimoiske kulturer i Disko Bugt v. post. doc. Jens Fog Jensen Forfatterens udgravninger af Saqqaq- og Dorset-bopladser i den sydlige Disko Bugt i Vestgrønland danner udgangspunkt for sammenligninger af kulturernes boligformer, bebyggelsesmønstre, fangst-økonomi og råstofudnyttelse – et nyt billede af de ældste kulturer i Vestgrønland tegner sig. Nordboernes kulturlandskaber v. museumsinspektør Jette Arneborg På baggrund af en oversigt over Nordboernes 500-årige historie i Grønland præsenterer foredraget de nye bosættelsesarkæologiske undersøgelser i Vatnaverfi i den centrale del af Nordboernes Østerbygd. Her er et middelalderligt kulturlandskab bevaret sin helhed, og kortlægningen med nye satellitbaserede metoder af gårdsanlæg, ind- og udmarker og kirker med alle tilknyttede anlæg belyser bebyggelsens og kulturlandskabets opståen, udvikling og, i sidste instans, opgivelse. Konebådsruten omkring Kap Farvel – om østgrønlændernes indvandringer til Vestgrønland v. projektforsker Einar Lund Jensen I løbet af 1800tallet flyttede størstedelen af den østgrønlandske befolkning til Vestgrønland, og den grønlandske forhistorie var slut. De indvandrede østgrønlændere slog sig ned i Kap Farvel distriktet, hvor der fandt et kulturmøde sted med danske myndigheder og handelsfolk og tyske missionærer. Ud fra arkivernes kildemateriale og gamle billeder, samt billeder taget i 2004 på en rejse ad Konebådsruten berettes om indvandringen, dens årsager og konsekvenser. - 0 - Resumé fra Pederstrup træf 2004 Tema: Nyt om oldtid, middelalder og nyere tid i København 10.15 - 10.45 Jørgen Selmer: Københavns Bymuseum Museet er lokalmuseum for Københavns Kommune og derved for
ca. 10% af Danmarks befolkning.
Bi Skaarup: København - fra fiskehandelsplads til kongestad De mange store bygge- og anlægsarbejder i hovedstaden har affødt
en del store såvel som små arkæologiske undersøgelser
i Københavns by og dens umiddelbare omgivelser. Dette har betydet,
at der efter mange års pause igen er kommet gang i den arkæologiske
forskning af København. Selvom der stadig er store hvide pletter
på det arkæologiske Københavnskort, har de talrige
fund fra undersøgelserne begyndt at give resultater, som på
mange måder betyder, at vi må revidere den tidligere opfattelse
af byen. 13.00 - 13.45 Lene Høst-Madsen: De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Operaen på Holmen og udvidelsen af A.P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden Da den store grube blev udgravet til operaen på Holmen fandt
bymuseets arkæologer en række skibsvrag på den gamle
havbund. Vragene viste sig at kunne dateres til tiden lige efter 1400.
De stammer fra det pommerske område og de er sænkede på
det sted, de blev fundet. 14.15 - 15.00 Vivi Lena Andersen: De arkæologiske undersøgelser på Gråbrødretorv og Pilestræde - To tidslommer i Københavns historie På Gråbrødretorv nr. 8 ligger en fredet bygning
fra 1800-tallet, som i slutningen af 2003 trængte til nyt fundament.
Dette var arkæologernes held. Ved udgravningen af kælderen
fremkom dele af kampestensfundamentet til Gråbrødremunkenes
klosterkirke, og et samtidigt fundament til en mur, der har adskilt
kirkegården og klosterhaven. Også velbevarede begravelser
fra kirkegården kom frem i dagens lys, og det var bestemt ikke
kun munkene, der blev stedt til hvile her. Udgravningen fortæller
om placeringen af det længe eftersøgte Gråbrødrekloster,
og nu kan dele af klosterets ellers skjulte historie genskabes. |