|
Nye foredrag i Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab - 0 - SDA's foredragsholdere tilbyder:
Pusser Janvit: Foredrag
om
BAYEUX-TAPETET –
et 'eventyr' om Wilhelm erobrerens opvækst, frem til hans ægteskab med
Mathilde, baseret på eksisterende kilder og legender (men skrevet af mig) –
selve foredraget, som er et power-point-show, der fortæller kort om handlingen
i tapetet, og derefter går dybere ind i hovedpersonerne og mysterierne omkring
det, gennemgår selve slaget ved Hastings, og forskellene på de to hære. Så
kommer noget om sy-teknikker, og sluttelig teorier om hvem der har lavet det. –
med rigtig mange gode billeder og baggrundsmateriale Foredraget
varer 90 minutter. Henvendelse til: Pusser Janvit tlf. 44 97 91 89
Erni Lundberg: INDTRYK
FRA AFRIKA Indtryk
fra en individuel rejse til Kenya i februar 2006 med megen strejfen rundt i
landskabet og tæt kontakt til lokalbefolkningen. Det vil være en bred præsentation
med berøringsflader til forhistorisk arkæologi, antropologi og geologi.
Dyrene kommer man heller ikke udenom. Præsentationen
er opbygget over temaerne: – Smukt eller grimt? – Tørke og regn – Enkel
teknik – Masaier i brydningstid – Den “sorte” skole – Meget gamle
ting – På “vulkaner” – Den “sorte” leopard – “De fire store”
– De andre dyr; samt nogle fysiske afrikanske ting. Varighed:
1 time, med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål. Henvendelse til: Erni Lundberg tlf. 44 95 55 12
Niels Ishøj Christensen: Den store konges borg - på sporet af det skjulte Trelleborg Trelleborg ved Slagelse på Sjælland er sammen med de andre, danske borge fra vikingetiden, Fyrkat og Aggersborg tolket som kaserner eller kongsborge fra vikingetiden, opført 980-81. Foredraget sætter spørgsmålstegn ved såvel tolkning som opførelsestid. Under den traditionelle tolkning af vikingeborgen ligger sandsynligvis et "skjult Trelleborg" fra den tidlige vikingetid 750-800, som har forbindelse med indførelsen af den første kristendom i Danmark. Foredraget giver essensen af indholdet i bogen "Den store konges borg - På sporet af det skjulte Trelleborg", Forlaget LOKE 2007. Asgård i Nordland Tilhørerne tages med på en rejse til den smalleste stribe af Norge, lige syd for Lofoten, Nordland. Vi opsøger sporene efter nogle stadig gådefulde oldtidsminder fra ældre jernalder: ringtunene, og oplever de omgivende, storslåede landskaber. Der berettes om de arkæologiske undersøgelser af dem og præsenteres bud på tolkninger. Og der gives en hypotese om skitse til forståelsen af deres baggrundshistorie og præsenteres en ny, overraskende tolkning af dem. Kongehallen ved
Nordhavet Sporene efter Nordeuropas største langhus fra germansk jernalder og begyndelsen af vikingetid er fundet ved Borg på Vestvågøy i Lofoten, Nordnorge. Foredraget gennemgår bygningens to faser, den sidste en mægtig, 83m lang bygning, der rummede en hal for gæstebud og repræsentation, beboelse og stald. Der fortælles om det lokale miljø og de vidtrækkende kontakter sydpå, som må have ligget bag opførelsen af en bygning med disse dimensioner så langt nordpå i oldtidens Skandinavien. Mødet med solens sønner Foredraget
handler om nordboerne og urbefolkningen i Nordskandinavien. Igennem
helleristningerne ved Alta, myter, arkæologiske fund og helleristninger gives
et billede af sten-, bronze- og jernalderens kulturer. Der fortælles om
samernes indvandring, om deres verdensbillede, myter og religion og mødet med
nordbokulturen i jernalder og vikingetid. Måske er samernes guder nærværende
i den nordiske mytologi? Alle foredragene varer 90 minutter. Henvendelse: Tlf: 39670712/40169843 eller nielsis@tiscali.dk
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||